Hjælp til GDPR dokumentation med ComplyCloud GDPR løsning

Er du ComplyCloud’s nye jurist/advokat?

 

Vil du være med til at bygge en ”advokat af software” og samtidig rådgive i spændende sager om it-ret, GDPR og rets- og voldgiftssager?

Hvis du drømmer stort sammen med os, får du mulighed for at være med til at videreudvikle og påvirke en banebrydende LegalTech-virksomhed og samtidig rådgive nogle af Danmarks største virksomheder indenfor vores specialer.

Er det noget for dig?

Hvad leder vi efter?

Vi leverer egentlig hverken jura eller IT til vores kunder. Vi leverer derimod løsninger på komplekse problemstillinger, og juraen og IT er vores værktøjer.

Vi leder derfor efter en jurist eller advokat, der brænder for at levere løsninger til store danske virksomheder ved at bruge både jura og teknologi på højt fagligt og teknisk niveau.

Mere om dig:

  • Du er fagligt stærk og har erfaring med IT-ret og/eller GDPR
  • Du er ambitiøs og brænder for at levere løsninger på svære juridiske og tekniske udfordringer
  • Du er interesseret i teknologi og ønsker at lære mere om brug af IT og algoritmer på et niveau, så du kan arbejde direkte i vores software og lave ny forretningslogik
  • Du har et stort drive og arbejder selvstændigt på dine egne sager, samtidig med at du kan indgå i vores team i udviklingen og løsningen af større projekter


Du kommer til at arbejde tæt sammen med it-advokat Martin Folke Vasehus, som er founder og CEO, og du bliver ansvarlig for dine egne sager og projekter.

 

ComplyCloud tilbyder:

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er kort fra tanke til handling, og hvor du får mulighed for at præge vores løsninger til nogle af Danmarks største virksomheder.

Vi er glade for at arbejde – også nogle gange rigtig meget – men vi prioriterer hele mennesker, der også har et aktivt og meningsfyldt liv ved siden af arbejdet.

Vores kultur er centreret omkring et fælles mål om at levere de bedste juridiske og tekniske løsninger, og hvis du tør drømme stort sammen med os, er der plads på vores team og i vores fællesskab.  

Vi er anerkendt for at være erfarne specialister indenfor vores specialeområder, og vi tilbyder derfor sager fra øverste hylde og sparring for at sikre faglig udvikling indenfor it-ret, GDPR og rets- og voldgiftssager om samme.

Vi udvikler derudover dine kompetencer indenfor strategisk design, udvikling og anvendelse af IT, da du bliver en aktiv del af vores videreudvikling af vores LegalTech software.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, som forhandles efter dine kvalifikationer og anciennitet.

 

Hvem er vi? 

ComplyCloud er en ung LegalTech-virksomhed, der har udviklet en SaaS-løsning, som hjælper virksomheder med at forenkle, automatisere, effektivisere og minimere ressourcerne i forbindelse med GDPR. Kort fortalt laver vores software egentlig det arbejde, som en advokat almindeligvis kan udføre i forbindelse med implementering og drift af GDPR.

Vi har vundet Karnovs Nytænkerpris 2019, og vi vandt førstepladsen til pitch-konkurrencen ved TechBBQ 2019, hvor mere end 1.200 startups deltog.

Vores teamkultur og fællesskab er en central del af vores DNA, og vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi går højt op i at skabe en arbejdsplads, hvor alle er glade for at komme på arbejde og altid finder mening i deres opgaver.

Vi har kontor beliggende centralt ved Vesterport station i København, og vi er et team på 17 medarbejdere, der dækker over advokater, udviklere og personer med mere kommerciel profil. Vi regner med at fordoble vores team i løbet af de kommende 16 måneder.

Ansøgning: 

Stillingen kan tiltrædes hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV til Sari Østermark Simonsen på ss@complycloud.com

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Folke Vasehus på 52 30 75 97 eller på martinvasehus@citlaw.dk

Du kan læse mere om ComplyCloud på www.complycloud.com og om CIT Advokatfirma på www.citlaw.dk, som er en del af ComplyCloud.