ComplyCloud vinder Karnov Nytænkerpris 2019

Den 19. september blev finalen for Karnovs Nytænkerpris 2019 afholdt, og ComplyCloud var gået gennem nåleøjet sammen med tre andre initiativer. ComplyCloud var oppe imod den digitale rådgivningsplatform LegalHero, Kammeradvokaten for Demokratispillet.dk og initiativet Brugernes Akademi, hvis formål er et forbedre stofbrugeres vilkår og rettigheder.

Efter en aften hvor alle nominerede skiftevis var blevet præsenteret og interviewet af Ane Cortzen, skulle dommerpanelet votere, og kort efter lå resultatet klar: ComplyCloud vinder Karnovs Nytænkerpris 2019 for deres sanctions-løsning; bl.a. med begrundelsen:

Tjenesten har en skalerbarhed, som er rigtig spændende. Den har et element af reel nytænkning, da man tager et problem, som er ved at knuse rigtig mange både små og store virksomheder. Compliance har også stor betydning for samfundet generelt. Den her tjeneste har et kæmpe potentiale for mange af de mindre virksomheder, der ellers ville have store økonomiske udfordringer i forhold til compliance. En samlet jury er imponeret over tjenestens potentiale”, fortæller juraprofessor Rasmus Feldthusen.

Vi er enormt glade og stolte over at blive anerkendt med Karnovs Nytænkerpris, og vi sætter stor pris på juryens flotte ord. Med den flotte pris hørte også en præmie på 20.000 kr., som vi valgte at donere til Børnecancerforeningen.

Se nomineringsvideoen af ComplyCloud og læs mere om vores sanctions-løsning her.

Hvis du ønsker at læse mere om juryens begrundelse, kan der gøres her.